Lidt om Blinde og Svagtseendes Audioklub BSAK.

 

Fredag, den 7. februar 1969 stiftedes foreningen Blinde og Svagtseendes Båndklub BSBK.

Det skete på det første båndkursus på feriehjemmet i Hobro.

 

Disse båndkurser var en årlig begivenhed og fandt sted i marts måned indtil 1981.

Instrutørerne var blandt andet: Tage Poulsen, Kaj Dannefelt Bøtner, Børge Pedersen, Holger Sindbæk, Edel Christensen og Bjørn Lunkevitz.

 

Fra 1983 til 1993 tog man i maj måned på en uges ophold på Pension Vigsø Bugt i nærheden af Thisted.

Mange af udflugterne og foredragene var arrangeret af tidligere medarbejder ved Radio Midt og Vest i Holstebro Holger Sindbæk, som gennem et par år også var formand for klubben.

Båndtræffet i Vigsø var efterfølgeren af båndkurserne.

i 1977 toppede klubben med at have 140 aktive medlemmer.

I 1984 var medlemstallet 104.

 

I 2001 og 2002 var der 33 medlemmer, men nu i 2008 er vi 108 aktive medlemmer og 16 støttemedlemmer.

 

Siden november 1955 har bladet Teknisk Tidsskrift hver måned udkommet til abonnenterne.

Teknisk Tidsskrift var det første lydblad herhjemme.

I den første periode var der 8 abonnenter på Teknisk Tidsskrift.

Dette blad giver oplysninger om de nye ting der kommer indenfor det tekniske.

For eksempel: DAB-radio, minidisc, højttalere og fjernsyn.

Lidt computerting har vi også beskæftiget os med i bladet.

Bladets første redaktør var Tage Poulsen fra Østerbro, som redigerede bladet i 47½ år frem til sin død i marts 2003.

Tage var også gennem mange år formand for klubben.

 

Der var en lille pause i udgivelsen af bladet fra april til oktober 2003.

Siden oktober 2003 har redaktøren været

Henrik Olsen fra Østerbro i København.

 

Fra 1955 til 1981 udkom Teknisk Tidsskrift på spolebånd.

Fra 1981 til april 2005 udkom Teknisk Tidsskrift på 2 kassettebånd.

Fra 1966 til og med april 2005 er bladet blevet kopieret og distribueret på Danmarks Blindebibliotek.

 

Fra april 2005 har Audioklubben selv stået for kopieringen af bladet på CD.

Vi producerer Teknisk Tidsskrift i MP3-format, det vil sige til blandt andet Daisy-afspillere og dvd-afspillere.

Frem til 2005 varede bladet 3 timer, men nu kan det godt vare 10-12 timer.

Det er i Teknisk Tidsskrift man får nyhederne, og også møder spændende mennesker.

Indtil 2003 hentede man nyhederne ved oplæsning af artikler fra forsskellige tekniske blade.

Siden 2003 er nyhesindslagene blevet lavet hos forhandlere.

 

Den 4. oktober 2004 skiftede klubben navn fra Blinde og Svagtseendes Båndklub til Blinde og Svagtseendes Audioklub.

 

Klubben har da også arrangeret rejser til for eksempel:

Holland, Malta, marts 1986 en 10-dages tur til Rusland i august 2006 en 10-dages tur til Færøerne, og august 2008 en 10-dages rundrejse på Island.

 

Fra Danmarks Radio har vi haft mange gode foredragsholdere blandt andet:

Peer Møller, Ole Bidstrup, Christian Stentoft, driftstekniker Finn Quist,

driftstekniker Marcel Buttrup, Peter Christiansen, Astrid Fischer,

Henning Nielsen, Torben Ølholm, Driftstekniker Lars Ingvar,

Anne-Grethe Guldfelt, Hans-Georg Møller (Gorm), Kirsten Vaupel,

Driftstekniker Svend Drehn Knudsen, Gerhard Kaimer, Torben Påske, Johannes Rasmussen,

Anders Søgaard, Joakim Jerrik, Carsten Wiedemann, Lars E. Christiansen

og Ove Gibskov.

 

i 1983 var vi på besøg i radiohusets studie 3, hvor driftstekniker Janos Fløser og driftstekniker Henning Nielsen kaldet Fine fortalte om brugen af musikstudiet.

Samtidig viste de os den store musikbus.

I 1985 besøgte vi skibet Kajplads 114, hvor driftstekniker Claus Jørgensen fra Danmarks Radio fortalte om, hvordan man sendte direkte ungdomsradio fra skibet.

Derudover fortalte Poul Nesgaard om ungdomsprogrammerne.

 

April 1991 viste Hans Olsen fra Herfølge hvordan han registrerede sin pladesamling på computer.

Folk kunne ved den lejlighed også ønske melodier.

De blev så afviklet af tvillingebroderen Henrik Olsen.

Oktober 1994 havde vi besøg af Tonny Reimann, som fortalte om sit liv.

November 1996 fortalte Kirsten Hansen om transporter til Polen.

I februar 1998 gæstede Michael Bøving klubben, og fortalte om sin store lakpladesamling.

5. februar 2005 handlede det om cirkusrevyen gennem 70 år fortalt af Lars Bang.

27. marts 2006 hørte vi om Radio Mercur.

Denne aften havde vi besøg af teknisk medarbejder ved Radio Mercur, Preben Ploug.

 

Klubben har ladet turene gå til blandt andet: Post og telegrafmuseet i København, Karup Lufthavn, Teknisk Museum i Helsingør, Ribe Domkirke, Nordisk Film i Valby,

Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg, Fængselsmuseet i Horsens, Musikhuset i Vejle, TV2 i Odense, DMI på Lyngbyvej, Byvandring i Rønne, En tur med traktor til Mandø, TV2 i København, El-værket i Skærbæk, Skamlebæksenderen i Fårevejle, Roskilde Dampradio, Præstø Rådhus, Musikhuset i Næstved, Aalborg Universitetscenter, Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm, Radio Stege på Møn, Nordjyllands Radio i Aalborg, Radio Syd i Åbenrå, Østjyllands Radio i Århus, høreapparatfabrikken Danavox i Præstø, Danmarks Jernbanemuseum i Odense og Bornholms tekniske samling i Allinge.

 

I november 2006 fortalte Svend Erik Veddel Hansen om Lirekassens historie.

 

Audioklubben afholdte i februar 2007 sin første hørespilsuge, hvor vi fik produceret hørespillet plejehjemmet. Spilletid: 2 timer 12 minutter.

 

I juni 2007 arrangerede klubben en uges tur til Oslo, hvor vi blandt andet besøgte

Norsk Kringkastning, Norges Blindeforbund, Det norske blindebibliotek,

og norsk radiohistorisk forening.

Vi hørte også om Norge under besættelsen.

 

3. februar 2008 havde klubben ved sin 39-års fødselsdag inviteret

Glarmesteren og hans svende.

De fortalte navernes historie og spillede deres sange.

I februar 2008 afholdtes den anden hørespilsuge på Fuglsangcentret i Fredericia.

Stykkets titel var: Olsens hemmelighed og varede 1 time og 15 minutter.

Der blev i marts måned lavet en radioversion som varer 59 minutter.

 

Har du yderligere spørgsmål besvares de gerne af klubbens formand:

Henrik Olsen

Musholmgade  6 1. MF.

2100 København Ø.

Telefon: 39 29 95 61.

 

 

Tilbage til forside